Audun Reitzel
www.audunreitzel.dk  




Audun Reitzel - Hvem er jeg


Min personlige baggrund.



Jeg er fra 1950, født i Bergen, Norge (deraf mit norske fornavn ), og kom til Danmark i 1951, og har boet her lige siden. Jeg har to voksne piger, den ene er gift og har to børn, og den anden har fast kæreste.
Selv bor jeg i en forstad til København og arbejder som fuldtids bygningshåndværker indenfor elfaget.

Da jeg efter nogle år i dansens verden fik flere og flere dansevenner, begyndte jeg at rejse rundt i landet til danseweekender. Derved åbnede der sig en helt ny og spændende verden for mig.
Jeg har mødt rigtig mange dejlige mennesker med samme glæde ved dansen som jeg selv har.
Mange af de dansere og callere jeg lærte at kende igennem de første år danser stadigvæk, og hver gang jeg kommer til en dans er det en stor glæde at hilse på alle de kendte ansigter.
Og samtidig kommer der heldigvis hele tiden nye dansevenner til.

Gennem de sidste 20 år har traditionel amerikansk square dance været min hobby, og omfanget af denne hobby har stille og roligt udviklet sig til i dag at fylde mit liv med konstante berigende oplevelser sammen med andre dansere, callere og musikere.

Det har gennem årene afstedkommet mange årelange venskaber og bekendtskaber, der ofte har rakt ud over dansens verden. En helt ubeskrivelig gave.
Jeg kan ikke med ord beskrive hvor meget alt dette har betydet for mig, men den traditionelle amerikanske square dance og dens udøvere er for altid i mit hjerte.



Min baggrund som danser og caller.



Jeg begyndte at danse traditionel square dance på aftenskolen i efteråret 1989. Allerede efter få ugers undervisning skete der noget forunderligt inden i mig.
Det er svært at beskrive hvordan jeg oplevede det , men en fornemmelse af ” det her er bare det bedste jeg har prøvet i mange år, og samtidig : øv – hvorfor har jeg ikke opdaget denne herlige danseform meget før ”.

Det var utrolig sjovt og en vidunderlig samværsform med de andre dansere. Alting gik ligesom op i en højere enhed.
Jeg var i en helt anden verden når musikken spillede, callerens kommandoer lød i ørerne, og jeg sammen med mine meddansere bevægede mig gennem dansenes figurer.

Det faldt mig rimelig let at lære de forskellige dansefigurer, og relativt hurtigt fornemmede jeg systemerne i dansenes opbygning. Trinene var jo primært almindelige gåtrin, ikke noget med ”en, to og samle” som jeg huskede fra barndommens danseskole.
Ja, jeg følte virkelig at jeg havde flair for square dance.

Efter ca. 2 måneder, tog tre af os dansere fra holdet, af sted til det første bal. Vores instruktør og caller, Jørn Borggreen, havde sagt at det kunne vi sagtens være med til.
Det blev en stor oplevelse. Overvældende, spændende og udfordrende.
Vi blev taget godt imod ved indgangen, og der var mange dansere i salen.
Calleren var Tony Parkes fra Boston, USA.
(Den dag anede jeg slet ikke at vi senere skulle blive callerkolleger og at vi en dag, mange år senere, skulle sidde og tale om square dance over en god middag i mit hjem.)

Vi tre og en del andre helt nye dansere kunne med nød og næppe ”hænge på” i dansen. Det var meget overvældende med ca. 100 dansere i salen, levende musik, amerikansk caller , kun to walkthroughs og et noget højere dansetempo end hjemme på undervisningsholdet. Det var som at være midt i en hvirvelvind.
Vi var helt høje efter dansen og glædede os til næste mulighed for at komme til bal.

Og det var på dette tidspunkt jeg tabte mit hjerte til den traditionelle amerikanske square dance

Jeg fik kort efter mulighed for at gå på et let øvet hold, parallelt med begynderholdet, for det kunne ikke gå stærkt nok med at lære mere.

Gennem den første dansesæson var jeg meget imponeret over de callere jeg havde danset til. Dygtigt og kompetent instruerede og callede de dansene aften efter aften.
Og jeg tænkte, at hvis de kunne, ja så kan jeg også. Det ville for mig være utroligt spændende og udfordrende også at kunne lede en gruppe dansere, og give dem gode danseoplevelser. Så jeg tilmeldte mig et grundlæggende kursus for callere i september 1990, et år efter at være startet som danser.

Kurset strakte sig over to weekender og underviseren Margot Gunzenhauser viste sig at være den person, der oprindeligt bragte den traditionelle amerikanske square og contra dance til Danmark..
Det var en ordentlig mundfuld af viden og kunnen vi fik på de 32 lektioner, og jeg var efterfølgende rimelig sikker på at vide næsten det meste omkring hvad det hele gik ud på.
Sikken en fejlvurdering. Både som danser og instruktør lærer man og udvikler man sig konstant når man er i dansemiljøet.

Jeg begyndte nu - ved siden af undervisningen - at deltage i forskellige danseworkshops med forskellige temaer. Jeg deltog i min første fulde danseweekend i februar 1991.