Audun Reitzel - Square og contra dance i Danmark
Der findes i alt tre slags square dance:
Traditionel, Modern Western og New style.
Jeg vil her – i korte vendinger – først fortælle lidt om
Traditionel amerikansk square og contra dance
Traditionel amerikansk square og contra dance er en herlig, let udfordrende og meget livsbekræftende hobby. Den udmærker sig ved at blive bedre og bedre jo længere tid man dyrker den.
Dansen er åben for alle, og man behøver ikke at komme parvis. Der bruges almindelige gåtrin i takt til musikken, og ind imellem ”buzz steps” og omtrædningstrin. Så det kan ikke være nemmere at gå til. Der er ingen krav til påklædning på noget tidspunkt. Vi danser altid i vores eget tøj. Afslappet, let behageligt tøj og et par behagelige sko er alt der behøves.
Al instruktion foregår på dansk og alle danse gennemgås altid grundigt inden musikken sættes i gang. Dansene består af en række figurer og når disse er udført / danset, er man progreseret 1 plads, og sekvensen gentages derefter med nogle nye meddansere. Dette medfører at man i løbet af en danseaften kommer til at danse med mange andre dansere. I langt de fleste danse er man sammen med sin partner igennem dansen, men enkelte danse er opbygget således at man slutter med en helt ny dansepartner.
Der danses i 5 grundopstillinger og antallet af figurer er ca. 35. En lang række koreografer sammensætter et udpluk af figurerne til en bestemt dans.
Ingen ved hvor mange danse der er skrevet gennem årene, men det er langt over 3000. Hver figur har et amerikansk navn, og man undervises i udførelsen af de enkelte figurer. Under instruktionen / gennemgangen af dansen fortælles navnene på figurerne, og når alle er klar danses dansen.
Calleren hjælper danserne igennem dansen ved hele tiden at ”råbe” de enkelte figurers navne op, lige umiddelbart inden de skal danses. Dette foregår mens musikken spiller. Musikken er samtidig opbygget således at den også understøtter danserne hele tiden.
Musikken er primært livlig amerikansk spillemandsmusik i mange variationer og stilarter.
Callernes/instruktørernes opgave er naturligvis at tilrettelægge et varieret program der kan give danserne en god, tryg og sjov danseaften.
Traditionel amerikansk squaredance historisk set.
Traditionel amerikansk squaredance er den oprindelige amerikanske folkedans hvis rødder og aner går tilbage til 1500’tallets europa. Der har naturligvis været, og er stadig, en stor udvikling i dansen, dog under hensyntagen til at den traditionelle stil hele tiden bevares.
Vi bruger ca. 35 begreber (calls ), som mange dansekoreografer hele tiden formår at variere til nye danse. Der danses primært i 5 forskellige opstillingsformer med hovedvægten lagt på contras og squares, og vi danser altid i vores eget tøj. Trinene er gangtrin samt buzzsteps og balance.
Traditionel Square Dance er den mest homogene dansestil, idet dans og musik altid passer sammen, hvilket sjældent er tilfældet i de to andre stilarter.
En særlig stilart indenfor den traditionelle dans er Traditionel Western Squares som er opstået i den første del af det 19 århundrede. Denne dansestil kræver dog et par sæsoners erfaring da det typisk er mere komplekse figurer der danses og at tempoet er en smule højere.
Musikken er meget varieret og afvekslende med bl.a. amerikansk spillemandsmusik, New England, Old -Time, Fransk -Canadisk, Skotsk, Irsk, og Engelsk Country dance music.
Danses primært i U.S.A., Danmark og Belgien, og er i Danmark lidt mere udbredt end Modern Square Dance, men desværre meget mindre synlig. Danses fortrinsvis i aftenskoleregi, med lokale og landsdækkende foreninger som supplementer.
Niveauopdeling bruges kun i undervisningsøjemed. Ved baller m.m. kan alle være på gulvet hele tiden.
Kan danses af alle, og man kan sagtens komme alene til både undervisning og arrangementer.
Modern Western.
Modern Western opstod i slutningen af 1940´erne og starten af 1950’erne i USA’s midtwesten som en “udbygning “ af de traditionelle western squares.
Der bruges udelukkende gangtrin og der danses ved opvisninger og arrangementer i meget farvestrålende tøj ( strut-skørter, kjoler, strømpebånd, cowboystøvler, skjorter og bluser med applikeringer, pæne bukser og “svedeklude” ).
Dansen foregår kun i quadrilleformationer (squares) primært til country og western musik.
Danserne niveauopdeles (også ved de store fællesarrangementer), efter hvor mange kommandoer man kan, og miljøet virker noget præstationsorienteret. Der bruges op til tre hundrede forskellige calls.
Dansen er “showpræget” og flot at se på, men kan også virke lidt ensformig.
Danses i klubregi og er meget populær overalt i den vestlige verden samt Australien, hvor det engelske sprog er naturligt.
New style.
New style er baseret på modern western, men danses med ”gadedrengehop”, og også her i farvestrålende tøj til country og western musik og kun i quadrille opstillinger. Det er en ”poppet” udgave af modern , udviklet i 1980’erne af Henny og Preben Klitgaard fra Ålborg, og på verdensplan danses new style, så vidt vides, kun i Nord og midtjylland. Henvender sig primært til dansere under 45 år, med meget god kondition.
Vil du i gang med at danse square dance -
Herligt
INFORMATION OM GRATIS PRØVEAFTENER,
INFORMATION OM DANSEHOLD I DANMARK,
INFORMATION OM SQUARE DANCE I AL ALMINDELIGHED
Kontakt Audun Reitzel
Der er ingen formelle krav til uddannelsen som caller indenfor den traditionelle dans. Nogle ganske få af de aktive callere i Danmark er autodidakte.
Men hovedparten har gennemgået et Grundkursus for callere .
Kurset strækker sig over to weekender og udbydes p.t. en gang årligt.
INFORMATION OM, SAMT TILMELDING TIL: GRUNDKURSUS FOR CALLERE
Kontakt Audun Reitzel
Kurserne afholdes af Kursusudvalget under den landsdækkende forening Square Dance Partners, i samarbejde med DGI dans og musik.
Kurset indeholder alle relevante aspekter indenfor det at være instruktør, danseleder og caller. Der er blandet teori og praktiske øvelser, og du vil være rustet til selv at instruere og calle ved kursets afslutning.
Det er naturligvis en fordel at have kendskab til en af de tre square dance former, dansk folkedans eller anden international folkedans inden man giver sig i kast med grundkurset.
Denne side indeholder danse skrevet af Audun Reitzel, samt ikke publicerede danse skrevet af andre koreografer.
Har du skrevet en eller flere danse som du gerne vil dele med andre, er du velkommen til at sende den med mail, til offentliggørelse her på siden.
Kriterierne er :
Dansebeskrivelser skal indeholde alle relevante informationer, være fyldestgørende, overskuelige og entydige.
Der vil ikke blive redigeret i tilsendte dansebeskrivelser, så du er selv ansvarlig for materialet.
Dances written by Audun Reitzel Taastrup Danmark.
1.
Square PA SO
written spring 1995. Square Progression : Lad 1 pl. to the R
A1 All four ladies chain over and back.
A2 Four gents R hand star (8) - All do pa so ( P,C,P ) (16)
B1 Finish do pa so. Keep left hand hold with P and gents move in – back up star half way .(8)
B2 Let go of the star, and gents put R arm around ladies waist, promenade almost ¾ (8) and then the gents turn over R shoulder and sw. girl behind you on gents home pl. (8)
In 95 I was still “trapped “ in the N.E. Style. Everything had to fit into 32 bars.
Some years later , after starting calling Traditionel western squares I realised that this type of figures would flow much better by skipping the frase, and just call it to Old time music.
That also gave me ideas to improve the dance by adding “ roll away “ , after the second chain in A1
And ending the dance with a promenade – after the swing - which would give a better choreography for the ladies entering A1.
2.
The Wangbo experience
Written 2001 Contra Dup. Imp.
Start 1´s face dn. – 2´s face up.
A1 Act.: Mirror do si do – Mirror allemande
A2 Act dn the C., cal twirl – return and hand cast off with same gender
B1 Act. Alm. R. 1/1 (4) Alm. L. neighbour ( same gender ) (4) - Act. Start Hey for four by passing R. sh.
B2 Finish hey - Act sw. end facing dn.
3.
Class contra
Written January 21 1996 Contra dup imp.
A1 Neighb. Alm. L. 1 ¼ - Gents Alm. R. 1½
A2 Sw. P. – Lines F&B
B1 Opposite balance, and box the gnat - face P. : balance, and swing
B2 End the P-swing - ladies chain across.
Due to the second balance in B1 I recommend a well frased NE tune.
På denne side vil jeg prøve at give dig nogle hint til hvordan du kan få en bedre danseoplevelse, samt hvordan du kan hjælpe dine meddansere til det samme.
Formålet med at danse er jo - blandt andet - at have det sjovt sammen med andre.
For at dette kan lade sig gøre er der en række ting at huske på.
1.) Det første er at alle danserne har forstået dansens opbygning og forløb inden dansen skal danses. Det er det der er formålet med callerens gennemgang ( walkthrough ) af dansen.
Vær derfor stille og opmærksom når dansen instrueres. Ræk hånden op og spørg calleren om ting der måtte være uklarhed omkring. Jo mindre der tales under instruktionen, jo nemmere går den. Og du får danset mere.
2.) Husk at en tabt figur aldrig kan indhentes under dansen.
Da en del figurer er ”geografisk neutrale”, altså starter og ender på samme sted, vil det i sagens natur ikke ødelægge dansen at misse en sådan figur. Det kan eksempelvis være ; Do si do, alamande left / right - en omgang, circle L / R - en omgang.
3.) Vær altid omhyggelig og præcis med udførelsen af figurerne under dansen. Det betyder meget mere end man umiddelbart tror. Både for dig og dine meddansere.