Foreningen
ROSKILDE TRADITIONEL CONTRA OG SQUAREDANCE
Velkommen til RTCS
Gratis åbent hus. Den 22 og 29 sept., samt 6 og 13 oktober er uforpligtende prøveaftener.
Medlemmerne mødes ugentligt onsdag aften kl.19-21, fra den 22 september 2010 til omkring slutningen af marts, for at danse amerikansk contradance.
CONTRADANCE er dansen der danses med hjertet, og som ALLE kan være med i. Her er der på intet tidspunkt krav, til hverken påklædning eller forudgående kendskab.
Kom alene, som par, med din nabo eller venner, alle kan deltage og alle er velkomne.
Vi bruger almindelige gangtrin under udførelsen af hovedparten af figurerne, i swing dog buzz steps (hurre trin) og i balance omtrædningstrin.
Musikken er iørefaldende og meget varieret i forskellige stilarter, og selve dansen er opbygget på den måde, at der ofte er øjen- og hånd kontakt danserne imellem.
Når musikken spiller er det indbegrebet af livsglæde at danse traditionel contra og squaredance. Og samtidig er det motion for både smilebåndet og benmusklerne.
Vi danser altid helt afslappet i vort eget tøj – og nej, du sveder ikke ret meget.
Dansene bliver gennemgået grundigt på dansk, men under selve dansen benyttes de engelske calls / ”kommandoer”. Vi danser i flere forskellige opstillinger, kredse, rækker, sicilian circles, firkanter (squares) med mere.
Antallet af figurer vi bruger er ca. 30, og det hele foregår i en tryg, uhøjtidelig og hyggelig atmosfære.
I starten af sæsonen har nye dansere mulighed for at danse med i op til tre aftener for at prøve om det er noget for dem.
Har du lyst til at prøve denne danseform, så kontakt formand Agnete Michelsen på tlf. 46 36 28 18
eller en af danselederne: Toni Hammarkvist 47 17 95 17 , mail: hammarkvist@sol.dk
eller Audun Reitzel 24 63 75 45 , mail: audun@mail.dk
Priser: Medlemskab af foreningen koster kr. 50.- pr sæson, og danseafgiften er
kr. 660.- for 22 danseaftener.
Vil du vide mere, så kontakt danselederne, eller se på
www.audunreitzel.dk
Vi glæder os til at byde dig velkommen.
Venlig hilsen
Bestyrelsen for Roskilde Traditionel Contra og Squaredance
Dansk sprog:

Engelsk sprog:
